Musik

Jeg fik en guitar som 12-årig og blev straks sendt til spil hos Helge Jacobsen, der var en kendt jazzguitarist. Han boede i Snekkersten, lige ved stationen, og jeg kombinerede mine timer hos ham en gang om ugen med et besøg hos min farfar, der ejede Borupgård. Så fik jeg te og madder dér og spillede drillekabale eller bezique med farfar, og så gik jeg til spil. Helge lavede nogle diagrammer af guitarens 6 strenge og båndene og satte numre ved tonerne, 1-2-3-4 osv, så spillede man dem i den rækkefølge. Ikke noget med tonelængder. På et senere tidspunkt blev jeg sendt til en meget kedelig spillelærer i Hørsholm, der lærte mig at tælle.

 

Efter en pause på omkring 25 år kom jeg i 2002 ind i Visens Venner i Nordsjælland, siden også i Visens Venner i Helsingør og i 2014 i Visens Venner i Hillerød. Nu nyttede det ikke at synge Joan Baez og Julie Felix eller Moustaki mere, jeg måtte have gang i det skandinaviske, som Visens Venner er til for at holde liv i. Så jeg begyndte at skrive mine egne sange. Og gå til spil hos Stanley Samuelsen. En dag, da jeg spurgte ham, hvad mere han syntes jeg skulle lære, sagde han, at han egentlig helst var fri for pædagogikken, men han ville gerne hjælpe mig, hvis jeg ville lave en cd. Var jeg god nok til det? Det er vel et spørgsmål, man altid må stille sig.

Guitaren har siden fulgt mig. I 1970 og 1971 var jeg af sted med FOV (Forsvarets oplysnings- og velfærdstjeneste) for at underholde de udstationerede soldater. 1. gang på Grønland 26.10. - 5.11.1970 med Michael Bundesen (som siden stiftede Shubidua), Lille Palle og Marianne Tønsberg; 2. gang på Færøerne 4.3 - 8.3.1971 med Michael Bundesen, Lille Palle og Annette Blichmann. 3. gang på Grønland 4.10. - 9.10.1971 med Viggo Happel, Ole Ousen, Mona Larsen, Gyda Hansen, Fra omkring 1975 fik guitaren lov til at passe sig selv, da jeg havde nok at gøre med at færdiggøre mine studier som cand.mag. i spansk og fransk og med at få og passe børn, arbejde og hjem.

Jeg besluttede, at jeg aldrig ville synes, jeg var god nok, og at jeg ville lære en masse af at indspille en cd. For hvornår er man "god nok" til noget? Man kan jo ALDRIG blive god nok! Så kastede jeg mig ud i det. Den cd kan du læse om under en anden fane. Jeg nyder at arbejde med musikken. Og når jeg sidder og oversætter og støder på en knast, rejser jeg mig fra skrivebordet, griber guitaren og synger en sang, og når jeg 5-10 minutter efter sætter mig til computeren igen, glider løsningen på problemet ofte ganske ubesværet ud af fingrene på mig.

My Company, 8901 Marmora Road,

Glasgow D04 89GR

Tel : 123-456-7890

E-mail: mail@demolink.org