Som cand. mag. i spansk og fransk koncentrerede jeg mig - efter en del år som underviser og tv-tekster - om den litterære oversættelse. Men ungdomshobbyen med sang og guitarspil tog jeg op igen i 2002, og det er blevet til mange optrædener og to cd-udgivelser i 2010 og 2016 med egne sange, hvor jeg både har skrevet tekst og musik, samt et par oversættelser. På denne hjemmeside kan du læse mere om disse to ben, som mit virke hviler på. Det tredje, mit vidunderlige hus på Mallorca, som jeg er nødt til at leje ud for at beholde det, kan du læse om på husets hjemmeside http://cangeroni.hasselbalch.com (klik på billedet, så kommer du til hjemmesiden).